- Placeringer på internationalt niveau op til 150 cm
- Kåret i DV, O.S. og KWPN
- Nr. 2 ved 70 dages test i KWPN
- Nr. 2 ved DRF's championatsfinale for 5 og 6 års heste i 2017 og 2018Humberto Ask er med sin afstamning særdeles interessant for de danske avlere.
Humberto Ask blev nummer to ved den hollandske materialprøve, og ved efterkåringen i Dansk Varmblod fik han følgende bedømmelseskarakter: 8-7-8-8-7-7-7,5-8,5-8,5-8
Dommerne gav ham følgende kåringsbeskrivelse: Storrammet, knap højtstillet, lidt umarkeret hingst af særdeles god type. Kønt hoved. Kort nakke. Passende lang, lavt ansat hals. Lang, skrå skulder med god albuefrihed. Umarkeret manke. God overlinie. Langt, velformet, muskuløst kryds. God lårmuskulatur. Forlemmerne passende føre og tørre, lidt rette. Velformede hove. Baglemmerne passende føre. Rette koder. Velformede hove. God galop. Springer smidigt med særdeles god teknik og kraftfuldt afsæt.
Humberto Ask er efter legendariske Cornet Obolensky, som helt ekstraordinært er far til tre ud af de fire først placerede heste i World Cup-finalen 2016.
World Cup-finalen i Göteborg 2016, blev vundet af Steve Guerdat på Corbinian. Nummer tre blev Daniel Deusser på Cornet d'Amour og på fjerdepladsen kom Marcus Ehning på Cornado NRW. Alle tre heste efter Cornet Obolensky.
På morsiden har Humberto Ask de eftertragtede avlshingste Lazio, Chin Chin og Voltaire.
Lazio var som 5 års overbevisende vinder af samtlige klasser ved Bundeschampionatet i 2005 Warendorf. Lazio nedstammer fra den succesfulde Holsteiner hoppestamme 730b, som indeholder Lancer, Cor de la Bryere, Silvester og Raimond.
Chin Chin har haft en meget imponerende spring karriere. I 1988 vandt han fem gange i træk World Cup afdelinger i Nordamerika, samt blev placeret som nummer 6 individuelt ved OL i Seoul. Fire år senere, var han deltager ved OL i Barcelona. I 1990 startede Chin Chin i den første udgave af World Equestrian Games i Stockholm.
Voltaire har også gået International springning i flere år. I 1989 sluttede han sin karriere med en sejr i Grand Prix i Berlin og en andenplads i Grand Prix i Leeuwarden med sin rytter Jos Lansink. Voltaire har over 50 godkendte sønner, med mange afkom på Grand Prix niveau, herunder Finesse, Altaire, Kahlua, Play It Again, Helios, Electro, Kannan, og Especial.
Humberto Ask er første afkom af hoppe Iza van Seven Oaks, som selv går 145 cm klasser internationalt i sporten, mens hans mormor er international konkurrencehest på 150 cm niveau.
Humberto Ask blev nr 2. til DRF's Championats Finale for 5 års heste på Blue Hors, efter sejr i kvalifikation på Stutteri Ask i forbindelse med Ask Open. Han blev også placeret som nr. 2 ved finalen for 6-års springheste det efterfølgende år.
I hans første følårgang hjemme i Danmark var hingsteføllet Hobart Ask udtaget til Eliteskuet. Hans afkom har stor udstråling, god galop og selvtillid.
Humberto Ask er kåret i Dansk Varmblod, O.S og KWPN.
WFFS status: Negativ